Jeg er Reikimester på fuld tid, hvilket vil sige at jeg lever af at undervise i Reiki. Jeg har arbejdet dedikeret med Reiki siden 2005.
Jeg fungerer også som rådgiver og foredragsholder om emner indenfor energetisk forståelse og metasundhed.

Oprindeligt er jeg uddannet i Medie- og Kulturformidling fra Københavns Universitet. Jeg har arbejdet som journalist på Danmarks største medier, og har i 14 år ernæret mig som selvstændig konsulent, indenfor PR og formidling. Jeg er desuden forfatter og har arbejdet som ghostwriter og redaktør. Før 2005, havde jeg ingen fidus til noget som helst alternativt. Men så skete der noget der tvang mig til at revurdere mit verdens billede.
Med min journalistiske nysgerrighed og akademiske hang til analyse, udfordrede det jeg mødte. Det har ledt til, at jeg i 2015 lukkede mit PR-firma og valgte et liv som Reikimester på fuld tid.

Overgangen mellem identiteten som selvstændig forretningskvinde med fast kundegrundlag til "noget-med-noget-alternativt-og-spirituelt-healings-agtigt", var ikke nogen nem process. Idag er jeg taknemmelig for, at have taget springet. Mit liv er faktisk blevet meget mindre kompliceret og mere rigt siden jeg gjorde det. Og jeg elsker at kunne bruge min akademiske baggrund og kompetencer fra erhvervslivet til at blande verdener. 

Uddannelsen til Reikimester tog mig 6 år, hvilket ikke er usædvanligt i det system som jeg er uddannet i. Der findes efterhånden rigtig mange reiki systemer. Efterhånden også af variende kvalitet. Jeg er udlært i det oprindelig system, der hedder ”Usui Shiki Ryoho” og som virker. Her undervises efter de oprindelige teknikker, som opdageren Doktor Mikao Usui fandt frem til i Japan i starten af 1900-tallet. Metoden er grundig, dyb og enestående effektiv.

Jeg er desuden medlem af det internationale forbund "The Reiki Alliance", som er din garanti for, at jeg er certificeret underviser i "Usui Shiki Ryoho" metoden.

Her er en Podcast om Reiki og min vej fra journalist og selvstændig til et liv som Reikimester på fuld tid. Den er lavet af journalist, Ann-Sofie Packert, som en del af en serie om spirituelle emner under navnet "Det spirituelle Hjørne". Hvis du har IPhone kan du følge dette link til itunes:

Reikihealing og WTF oplevelser med Myanne Luxn  Eller du kan finde "Det Spirituelle Hjørne" i fx Spotify, mofibo eller hvor du hører podcasts.

God fornøjelse!

 

Om Reikimester, Myanne Luxn

Myanne Luxn

Reiki